S (en pædagog) på min vej vil for mig altid stå for, at det er sjovere at lege tingene ind og det er ok at have sin helt egen stil!
S er en mandlig pædagog som arbejder i en børnehave, med børn i alderen 5-7 år. Han kalder sig selv for en stor bonderøv (fordi han kommer fra landet af), kører i en rød bil med lad som han kalder "grisebilen" - og har et utroligt godt tag på børn.
Han leger meget af sin viden ind og kan godt forstå at børn er nysgerrige og gerne vil prøve ting af. Når man er i stue med ham bliver hverdagen til et eventyr, fordi han er fyldt med (røver)historier. Hvis børnene f.eks skal være med til at skrælle kartofler - er det ok med ham at gryden bliver fyldt næsten helt op med vand - og at kartoflerne plumbes i som bomber der laver oversvømmelse på gulvet. Vand kan jo tørres op og så har børnene fået stillet deres nysgerrighed - han mener at når de har prøvet det så kan de godt sidde stille for en stund.
Hvis han en dag har "talt med store ord" og der er musestille og en lidt trykket stemning af alvor - kan han godt finde på at bryde ud i sang eller dans. Han kan hverken synge eller danse men det synes børnene kun er sjovt, og så ved de godt at nu er alt godt igen. De har stor respekt for ham både store og små.
En gang om året - får børnene lov til at overnatte ude hos ham på hans bondegård, og så er de med til at passe dyrene og grave kartofler op o.s.v.
Han har sin helt egen stil og har været en inspirerende rollemodel for mig.
onsdag den 12. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar